Märklin modeltog på retur i danske samlerkredse

Med en årlig omsætning på mere end 120 millioner euro (2009), er der ingen tvivl om at den tyske legetøjsfabrikant Märklin er tilbage på sporet. Da virksomheden blev etableret for første gang i 1859 var de primære produktgrupper legetøjskøkkener og lignende legetøj til piger, men i dag er det især de mekaniske og dieseldrevne modeltog, som holder omsætningen og modet oppe hos den tyske producent. I Danmark har de ikoniske Märklin-tog fået en sand genopstandelse, og er i dag blandt de mest populære legetøjsikoner overhovedet. Med et produktsortiment som både indeholder nye modeller og reproduktioner af de gode gamle Märklin-tog, appellerer det tyske mærke både til de børn som vil lege med modeltog i dag, og deres forældre (primært fædre), som legede med de originale togsæt tilbage i 1950′erne og 1960′erne.

Märklin producerer i dag stadig legetøjskøkkener og andet klassisk pigelegetøj, men det primære produktområde er altså modeltog med følgende underkategorier:

  • Elektronisk styrede modeltog. Typisk med strøm i skinnenettet eller batterier i hvert enkelt togsæt.
  • Dieseldrevne modeltog. De oprindelige Märklin-sæt var dieseldrevne og havde faktisk små dampmotorer. Disse sæt sælges stadig brugt.
  • Tilbehør til togsættene. Dette værende alt fra skinner til viadukter, skilte og meget andet.

Märklin tog kan i dag købes fra ny i en række velassorterede legetøjsforretninger samt brugt på auktionssites og brugtsalgsportaler.